Vedtægter for Skovlegepladsernes Støtteforening, Fanø

Vedtægter for Fanø Skovlegeplads´ Støtteforening

1. Foreningens navn er Fanø Skovlegeplads´ Støtteforening

2. Foreningens formål er:
- at arbejde for at fastholde og sikre en høj standard på skovlegepladsen, Landevejen 107, Nørby (Fanø Skovlegeplads), samt de kommunale legepladser på Fanø, til glæde for såvel lokale som turister.
- at arbejde på at gøre legepladserne på Fanø tilgængelig for flest mulige.
- at sikre at indsamlede og sponsorerede midler alene går til drift, vedligeholdelse og nye aktiviteter på de respektive pladser hvor til midlerne er indsamlet.

3. Som medlem kan optages alle, der ønsker at støtte foreningens drift og formål.

4. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i
maj måned.
På generalforsamlingen vælges en bestyrelse, som består af op til 6 personer valgt for 2 år blandt støtteforeningens medlemmer. 3 i lige år og 3 i ulige år.
Derudover udpeges et medlem af grundejerforeningerne i sommerhusområderne på Fanø.
Desuden vælges for 1 år ad gangen 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Alle de valgte skal være myndige.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv forretningsorden.
Der kan nedsættes arbejdsgrupper.
Formanden tegner sammen med 1 bestyrelsesmedlem foreningen.
Kassereren udbetaler evt. udestående. Hvis det er mere end 5.000 kr. kræves godkendelse af formanden.
Naturstyrelsen, som ejer arealet hvor Fanø Skovlegeplads er placeret, og som foreningen samarbejder med, har ret til en observatør i bestyrelsen, der deltager uden stemmeret.

5. Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling ved annoncering med mindst 14 dages varsel i Fanø Ugeblad. Generalforsamlingen afholdes i maj.

Dagsorden skal indeholde:

Valg af dirigent og referent.
Formandens beretning. – Indstilles til godkendelse.
Regnskab – Indstilles til godkendelse.
Fastsættelse af kontingent.
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Valg af 2 suppleanter, revisor og revisorsuppleant.
Indkomne forslag, som skal skriftligt være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
Eventuelt. Her kan intet vedtages.

6. Foreningen kan efter aftale med ejeren af legepladsen opsætte indsamlingsbøsser på legepladsen, med information om hvad indkomne midler bruges til.
Foreningen forestår tømning af indsamlingsbøsser, bankforretninger m.v.
Foreningen kan foreslå ændringer og forbedringer på legepladserne og kan efter aftale med ejerne søge sponsoratstøtte til disse forslag.
Indsamlede midler må kun anvendes til legepladsernes drift og vedligeholdelse efter aftale med ejerne.
Foreningen kan indgå en skriftlig aftale med ejeren, som bl.a. udstikker de retningslinjer, der er for arbejdet på og omkring den pågældende legeplads.

7. Foreningen kan nedlægges, hvis 2/3 af samtlige medlemmer ønsker dette. Er 2/3 af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen inden 30 dage indkalde til en ny generalforsamling, hvor nedlæggelsen kan ske, hvis 2/3 af de fremmødte ønsker det. Foreningens midler skal i så fald tilfalde den eller de foreninger, som den afgående bestyrelse finder egnet. Eventuelt gæld er bestyrelsen og ejeren af Fanø Skovlegeplads uvedkommende.

Godkendt på generalforsamling i Fanø Skovlegeplads´ Støtteforening d. 7. maj 2024.